Strømmen er gået — sådan gør I, i den rigtige rækkefølge
Det første, I skal finde ud af, er ikke hvor længe det varer — det er, om det kun er jer. Her er rækkefølgen, hvad der holder og ikke holder uden strøm, og hvad tallene siger om, hvor længe en dansk strømafbrydelse faktisk varer.
Der bliver mørkt, og køleskabet holder op med at brumme. Det er en af de få situationer, hvor rækkefølgen faktisk betyder noget — for de første to minutter afgør, om I skal ringe til en elektriker eller bare vente.
Først: er det jer, eller er det hele vejen?
Det er det eneste spørgsmål, der har hastværk. Svaret ligger ude ad vinduet.
- Kig efter lys hos naboen og i gadelamperne. Er der lys, er fejlen inde hos jer selv. Er alt mørkt, er det netselskabets.
- Er det jer: gå til eltavlen. Se, om HPFI-relæet er slået fra — det er den brede afbryder med en testknap. Er den nede, slå den op igen. Slår den fra med det samme, er der en fejl i installationen eller i et apparat.
- Find synderen ved at slukke. Slår HPFI'en fra igen, så tag stikket ud af det, I sidst tændte, og prøv igen. Bliver den ved, ring til en autoriseret elektriker frem for at blive ved med at trykke.
- Tjek gruppeafbryderne. Er det kun ét rum eller én stikkontakt, der er dødt, er det som regel en enkelt gruppe, der er røget.
- Er det hele vejen: meld det til jeres netselskab. De har som regel både en driftsstatus på nettet og et telefonnummer, der virker uden for åbningstid. Nummeret står på elregningen — skriv det ind i telefonen på en almindelig tirsdag, ikke nu.
HPFI-relæet er det eneste sikkerhedsudstyr i boligen, der fejler lydløst. En røgalarm bipper, når batteriet dør. Et HPFI-relæ, der er holdt op med at virke, ser præcis ud som et, der virker. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler at trykke på testknappen to gange om året — og den nemme huskeregel er, når uret stilles. Går strømmen ikke, når I trykker, beskytter relæet jer ikke længere.
De første ti minutter
Når I ved, hvem fejlen tilhører, er resten roligt arbejde:
- Lad køleskab og fryser stå lukket. Hver åbning koster timer. Hvor længe maden holder, og hvad I gør bagefter, står i Hvor længe holder maden i køleskab og fryser uden strøm?
- Fyld vand i et par beholdere. En strømafbrydelse kan påvirke vandforsyningen — særligt i etageejendomme, hvor vandet pumpes op. Gryder, spande og badekarret. Det tager to minutter og kan ikke gøres bagefter.
- Find lyset frem — helst ikke stearinlys. Se nedenfor.
- Spar på telefonen. Skru ned for skærmen, slå strømsparetilstand til, og lad være med at streame. Telefonen er både lygte, radio og alarmcentral, og den skal helst holde længere end kedsomheden.
- Sluk for det, der var tændt. Særligt komfur, ovn, strygejern og elvarmere. Når strømmen kommer tilbage, gør den det uden varsel — og en kogeplade, der er blevet stående på 9, er et brandtilløb.
- Tænk på naboen. En ældre nabo på fjerde sal uden elevator, en med iltapparat, en med små børn. Det er den ene ting, ingen app kan gøre for jer.
Hvad der holder, og hvad der ikke gør
Det, folk oftest bliver overraskede over, er ikke lyset. Det er alt det andet, der viser sig at være el.
| Wi-fi og bredbånd | Dør med det samme. Routeren kører på 230 V. Det gælder også fastnettelefoni over bredbånd og de fleste tv-bokse. |
|---|---|
| Mobilnettet | Holder et stykke tid — men ikke længe. Nogle master har batteri til nogle timer, mange har ingen, og kun ganske få har generator. Under et seks timer langt strømsvigt på Bornholm i 2022 gik mobilnettet ned, og folk havde problemer med at nå alarmcentralen. |
| Varme | Kræver næsten altid strøm. Også fjernvarme og gasfyr: pumper, ventiler og styring er elektronik. Undtagelsen er brændeovnen. |
| Vand | Vandværkets tryk holder som regel, men pumper i høje bygninger gør ikke. Toilettet kan skylles med en spand vand i kummen. |
| Betaling | Kortterminaler og pengeautomater er nede. Kontanter i små sedler og mønter er den eneste betalingsform, der virker. |
| Elevator, port og alarm | Elevatoren stopper. Elektriske garageporte og indgangsdøre har en mekanisk nødudløser — find ud af hvor den sidder, mens der er lys. |
| Nødkald og tryghedsalarm | Holder ikke nødvendigvis. Selve knappen har batteri, men basestationen kører på 230 V med begrænset backup — og går kaldet via bredbånd, dør det med routeren. |
| FM- og DAB-radio på batteri | Virker. Det er den kanal, myndighederne bruger, når alt andet er væk. Tjek bilen først — den har som regel en. |
Så længe varer en dansk strømafbrydelse faktisk
Her er tallet, der bør sænke skuldrene, og som sjældent bliver nævnt i artikler om beredskab:
26,7 minutter. På et helt år.
Så længe var en gennemsnitlig dansk elforbruger uden strøm i hele 2024. Det svarer til, at strømmen var der 99,995 % af årets 8.784 timer. Danmark ligger i den absolutte europæiske top på det punkt.
Det tal fortæller to ting på én gang, og de trækker ikke i samme retning:
Det første: langt de fleste strømafbrydelser i Danmark er korte. Minutter, ikke døgn. Derfor er det rigtige første skridt at finde ud af, om det er jeres eget HPFI-relæ — ikke at pakke en flugttaske. Panik er statistisk set overdrevet.
Det andet: netop fordi det næsten aldrig sker, har ingen af os rutinen. Vi ved ikke, hvor lygten ligger, hvad netselskabet hedder, eller om der er kontanter i huset. Beredskab uden strøm handler mindre om at forvente det værste og mere om, at de ting, I bruger én gang hvert femte år, faktisk er der og virker.
Og udviklingen går den forkerte vej. Med elektrificering af varme og transport vokser belastningen på nettet, og branchen og myndighederne planlægger allerede efter flere afbrudsminutter fremover, ikke færre.
Lys: den ene ting, folk gør forkert
Refleksen er stearinlys. Det er også det dårligste valg, og det er værd at være konkret om hvorfor:
- Et stearinlys giver omkring en tiendedel af det lys, en almindelig lommelygte giver — man kan ikke læse en medicinæske ved det.
- Det er levende ild i et hjem, hvor røgalarmen stadig virker (den kører på batteri), men hvor der er mørkt, folk går rundt med tæpper, og børnene ikke er lagt i seng som normalt.
- Det skal slukkes, før nogen falder i søvn — og det er præcis det, der glipper.
Det, der virker: en hoved- eller lommelygte pr. person, plus én batterilanterne, der lyser hele rummet op, så lygterne ikke skal bruges til at sidde og snakke ved. Vælg apparater, der bruger samme batteristørrelse, så der kun er én pakke reservebatterier at holde styr på — og opbevar batterierne uden for apparatet i deres originale emballage, så et lækkende batteri ikke ødelægger lygten, mens den ligger urørt i skuffen.
Skal der endelig være stearinlys, så lad det være hygge oven på lyset — ikke i stedet for.
Når det trækker ud over fire timer
De fleste afbrydelser er ovre, længe før det her bliver relevant. Bliver det relevant, skifter opgaven karakter:
- Mad: køleskabet er ved at være på grænsen. Følg reglerne i artiklen om køleskab og fryser.
- Varme: luk døre til de rum, I ikke bruger, og saml jer i ét. Tæpper, dyner og lag på lag af tøj virker bedre end nogen nødvarmekilde — og en hue indendørs er ikke fjollet, den er effektiv.
- Aldrig forbrænding indendørs uden ventilation. Gasblus, kulgrill, petroleumsovn og generator hører til udenfor. Kulilte er lugtfri, farveløs og dødelig, og en generator i en kælder eller garage — også med døren på klem — har slået mennesker ihjel i lande, der er langt mere vant til strømsvigt end vi er. En CO-alarm advarer, før symptomerne gør.
- Information: tænd radioen frem for at bruge mobildata. Beredskabet bruger FM og DAB, netop fordi de virker, når nettet ikke gør.
- Strøm til telefonen: en powerbank, eller bilen. Har I elbil, kan mange modeller levere 230 V og holde telefoner og lamper kørende i dagevis.
Når strømmen kommer tilbage
- Tænd tingene i etaper. Alt, hvad der starter samtidig i et helt kvarter, belaster nettet — og jeres egen installation.
- Tjek eltavlen. Er der grupper, der er slået fra, kan der være noget, der ikke er kommet med tilbage. Fryseren er den, det gør ondt at glemme.
- Vurder maden. Ikke ud fra lugten, men ud fra hvor varmt der blev, og hvor længe.
- Stil urene. Ovn, mikroovn og især vækkeuret.
- Notér de to ting, I manglede. Der var to. Det er der altid — en lygte uden batterier, et telefonnummer I ikke kunne finde, ingen kontanter. Skriv dem ned nu, mens I husker dem. Det er præcis den liste, Hjemmeklar er bygget til at holde styr på resten af året.
Kilder
Vi sælger parathed, ikke garanti. Hjemmeklar er et privat supplement til det offentlige beredskab og erstatter ikke 112 eller det kommunale redningsberedskab. Ved fare for liv og helbred: ring 112.